SponsoraterWPM-sponseret squashtalent nr. 20 på Europa-ranglistenChristian Steffensen - en af Danmarks mest talentfulde squash-spillere, fortsætter med at imponere. Selv om Christian typisk er en årgang yngre end sine modstandere, betyder det ikke at han holder sig tilbage i forhold til hvilken plads på podiet han synes bedst om. Den stærke udvikling som Christian har gennemgået det seneste års tid, har nu bragt ham ind i landsholdsvarmen, hvilket også er med til at bytte de hjemlige turneringer ud med turneringer i Spanien, Tyskland, Holland m.v. Vi er utrolig glade for at kunne hjælpe og støtte Christian i sit knaldhårde arbejde med at udvikle sit kæmpe talent og potentiale. Christian bør være et forbillede for mange unge mennesker - og et bevis for, at hvis viljen er til stede - og man virkelig brænder for det - så er målet også indenfor rækkevidde. Det bliver en fornøjelse at følge Christian også gennem 2012, hvor Christian igen vil vise WPM-logoet på kamptrøjen - sponsoratet er med stor fornøjelse forlænget!
Andreas Vaaben PedersenAndreas Vaaben Pedersen er et af Danmarks mest talentfulde unge judokæmper. Andreas har ambitiøse mål i 2012, hvor der arbejdes målrettet efter at blive Sjællands Mester, Danmarks Mester samt Nordisk Mester. Derudover er det et mål at kvalificere sig til enten Europamesterskabet eller Verdensmesterskabet. Viljestyrk og målrettethed er to nøgleord der kendetegner Andreas Vaaben Pedersen - og med de høje ambitioner vil det også være to egenskaber der, i samspil med vedholdenhed, i høj grad bliver brug for. Vi er dog ikke i tvivl om, at Andreas har alt hvad der skal til, for at at gøre målene til virkelighed (vi har set hans træningsplan!) - og vi vil gerne støtte Andreas i arbejdet med at nå hans mål. U/18 Elite Øst - Skjold Birkerøds bedste fodboldpigerAt piger også kan spille fodbold er Skjold Birkerød Pigefodbold's flagskib, U/18 Elite Øst holdet, et klart bevis på. En særdeles seriøs indgangsvinkel i forhold til deres sport og deres forpligtelser som holdkammerater, skaber et stærkt og ubrydeligt kammeratskab. WPM er meget stolte af, at kunne støtte piger, der sammen har besluttet sig for at være med blandt de bedste pigefodboldhold på Sjælland - og ligeledes sammen er parat til at yde den indsats der kræves. Vi støtter holdet med spilledragter, træningsredskaber samt økonomisk støtte til træningslejre, deltagelse i stævner i ind- og udland m.v. Vi glæder os til at følge pigerne tæt gennem 2012.
Nadia på landsholdet! - WPM-sponseret springtalent udtaget!15 årige Nadia Kofoed-Hansen er det seneste talent som WPM har valgt at støtte. Nadia lever op til netop det vi lægger meget stor vægt på, forinden vi siger ja til at støtte med et sponsorat; hun vil sin sport! - og hun brænder for gymnastikken. Medio juni måned 2010 kom så belønningen for 8 års intens træning (Nadia har sprunget siden hun var 7 år gammel) - landstræneren ringede! Han kunne fortælle at Nadia er udtaget til det danske mix-landshold i rytme- og springgymnastik, hvor kun ialt 16 dygtige drenge og piger er fundet gode og talentfulde nok, Nadia altså en af disse. Siden oktober sidste år, har Nadia således været en fast del af stammen omkring landsholdet. Vi ønsker Nadia tillykke med udtagelsen til landsholdet - og vi er helt overbeviste om, at hun vil drive sit talent meget videre og at der ligger mange store oplevelser og venter. Det er med stor fornøjelse at vi hjælper Nadia lidt på vej. |
Christian Steffensen |